{"title":"Grifalco","description":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eAglianico del Vulture med vulkansk dybde og præcision\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eOmråde og landskab\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eGrifalco ligger på skråningerne af den udslukte vulkan Monte Vulture i appellationen Aglianico del Vulture DOC. Her, i det nordlige Basilicata, dyrkes nogle af Syditaliens mest karakterfulde rødvine på mørk, mineralrig og vulkansk jord i op til 600 meters højde.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eBasilicata er en lille region i det sydlige Italien - omtrent som svangen i den italienske støvle - præget af bjerge, skove og et mere råt og dramatisk landskab end mange forbinder med Syditalien.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eAglianico del Vulture har sit navn fra den udslukte vulkan Monte Vulture, som dominerer landskabet i det nordlige Basilicata. De mest eftertragtede vinmarker ligger højt på vulkanens skråninger, ofte med østlig eksponering. Selvom vi befinder os langt mod syd i Italien, sikrer højden og de køligere nætter, at druerne modner langsomt og bevarer deres friskhed – så vinene får struktur og balance frem for overmodenhed.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHistorie og familie\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eGrifalco blev grundlagt i 2004 af Cecilia og Fabrizio Piccin efter mere end 20 år som producenter af Vino Nobile di Montepulciano i Toscana. De ønskede at arbejde endnu mere fokuseret med én drue og ét terroir - og valget faldt på aglianico, som regnes for den vigtigste blå druesort i Syditalien.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eI dag er det sønnerne Lorenzo og Andrea, der driver projektet videre. Lorenzo er uddannet ønolog fra Alba, Piemonte og har ansvaret for mark og kælder, mens Andrea står for den mere kommercielle side.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDruen og udtrykket\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eAglianico kaldes ofte “Sydens Barolo” - ikke kun på grund af sit markante tanninbid og høje syre, men også fordi den kan forene kraft og elegance med et betydeligt lagringspotentiale. I Vulture får den samtidig en mørk, næsten grafitagtig mineralitet, som er helt sin egen. Kombinationen af højderne og den vulkanske undergrund giver vine med både struktur og spændstighed - og med en dybde, der placerer området blandt de mest seriøse i Syditalien.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eNavnet Grifalco forener familiens rødder og deres nye hjem: griffen fra Montepulciano og falken fra Monte Vulture. Det er et symbol på både kontinuitet og fornyelse.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMarker og jordbund\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eEjendommen omfatter 16 hektar økologisk dyrkede vinmarker fordelt på kommunerne Maschito, Forenza, Ginestra og Venosa, hvor også kælderen ligger. Markerene ligger mellem 450 og 580 meter over havet og rummer vinstokke fra 10 og op til 80 år gamle.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eJordbunden er gennemgående vulkansk, men varierer markant fra parcel til parcel. I Damaschito er jorden sandet med tydelige indslag af jern og mangan, som giver den karakteristiske rødlige farve og bidrager til vinens struktur og dybde. I Daginestra er undergrunden præget af vulkansk aske blandet med kalk og ler, hvilket giver en grålig jord og en mere kølig og stram mineralitet i vinene.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVinifikation og produktion\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eAlt arbejde udføres økologisk med fokus på minimal indgriben – uden brug af kulturgær, uden filtrering og med vinifikation i et naturventileret vineri, hvor man arbejder efter klassiske principper. Hver parcel høstes og vinificeres separat for at bevare sit særpræg. I kælderen anvendes en kombination af slavonsk, fransk og amerikansk eg samt ståltank, altid med fokus på at bevare druens struktur og områdets udtryk og på at tæmme aglianicos naturlige tanniner uden at fjerne dens karakter.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDer produceres årligt omkring 70.000 flasker - udelukkende baseret på aglianico.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eStil og karakter\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eGrifalcos vine er fyldige og strukturerede med moden tannin, klar syre og en tydelig vulkansk mineralitet. Tanninerne er faste, men afstemte, og frugten bevæger sig i det mørke spektrum med kirsebær, blomme og krydderier, ofte ledsaget af en let røg- og asketone fra den vulkanske jord.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDet er vine med flot lagringspotentiale - og med et tydeligt aftryk af deres vulkanske ophav.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eGrifalco hos Copenhagen Wine\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eFor os er Grifalco et stærkt eksempel på, hvor præcis og terroirdrevet Aglianico del Vulture kan være. Det er vine med struktur, mineralitet og lagringspotentiale - og med et klart og ærligt udtryk af Monte Vultures vulkanske jord.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e \u003c\/p\u003e","products":[{"product_id":"grifalco-aglianico-del-vulture-doc-2022","title":"Grifalco Aglianico del Vulture DOC 2022","description":"\u003cp\u003eHusets klassiske fortolkning af aglianico fra skråningerne omkring Monte Vulture i Basilicata. \u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDruerne kommer fra marker i Venosa, Maschito og Forenza i 450–550 meters højde, hvor den vulkanske jord og de kølige nætter giver vinene struktur og energi. \u003c\/p\u003e\u003cp\u003eÅrgang 2022 fremstår præcis og fokuseret med et klart aftryk af områdets mørke mineralitet.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eI glasset er vinen dyb rubinrød. Duften åbner med mørke kirsebær, blomme og et strejf af viol, efterfulgt af krydderier og en let røget tone. Smagen er fast og struktureret med moden tannin og en klar, rank syre, der holder frugten i spænd. Der er både saftighed og bid, og afslutningen har den karakteristiske, let grafitagtige mineralitet, som kendetegner aglianico fra Vulture.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDen kan nydes nu med lidt ilt, men har også et fint lagringspotentiale.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eVinen er lavet på 100 % økologisk certificeret aglianico fra 25–40 år gamle vinstokke plantet med 5.000 stokke pr. hektar og opbundet i guyot. Høsten foregår manuelt med nøje selektion i marken, efterfulgt af en yderligere sortering i kælderen for at sikre optimal fenolisk modenhed.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eGæringen sker i ståltank ved kontrolleret temperatur under 28 grader med cirka 10 dages maceration. Herefter lagrer vinen 6–12 måneder i franske barriques og tonneaux (2. gangs fade), hvor den malolaktiske gæring finder sted, inden den samles i stål frem mod aftapning. Efterfølgende lagrer den mindst 6 måneder på flaske før frigivelse.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eEn klassisk og ærlig fortolkning af Aglianico del Vulture – med struktur, dybde og et tydeligt vulkansk aftryk.\u003c\/p\u003e","brand":"Grifalco","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":53581265240410,"sku":"2689","price":140.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0890\/9248\/9562\/files\/grifalco-aglianico-del-vulture-doc-2022_0ce0bcfc-1c91-4a22-b532-1423f651436f.webp?v=1770970503"},{"product_id":"grifalco-gricos-aglianico-del-vulture-doc-2023","title":"Grifalco Gricos Aglianico del Vulture DOC 2023","description":"\u003cp\u003eEn ren og terroirdrevet fortolkning af aglianico fra skråningerne omkring Monte Vulture i Basilicata. \u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDruerne kommer fra vinmarker i Venosa, Maschito og Forenza i 450–550 meters højde, hvor den vulkanske jord og de kølige nætter skaber vine med både friskhed og struktur.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eI glasset står vinen dyb rubinrød. Duften åbner med mørke kirsebær, blomme og et strejf af viol, efterfulgt af krydderier og en let røget tone. \u003c\/p\u003e\u003cp\u003eSmagen er livlig og fast med moden tannin og en klar syre, der giver energi og længde. Den vulkanske mineralitet fornemmes som en mørk, næsten grafitagtig undertone, der strammer afslutningen op.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDen er tilgængelig allerede nu, men har også struktur nok til at udvikle sig over de næste år.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eVinen er lavet på 100 % økologisk certificeret aglianico fra 10–30 år gamle vinstokke plantet med 5.000 stokke pr. hektar og opbundet i guyot. Høsten foregår manuelt med grundig selektion i marken og efterfølgende sortering i kælderen for at sikre optimal fenolisk modenhed.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eEfter blid afstilkning gærer mosten i ståltank ved kontrolleret temperatur under 28 grader. Herefter lagrer vinen 6–12 måneder i brugte amerikanske fade og franske tonneaux, hvor den malolaktiske gæring finder sted, inden den samles i stål frem mod aftapning. Den lagrer mindst 4 måneder på flaske før frigivelse.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eEn klassisk Aglianico del Vulture med saftig frugt, fast struktur og et tydeligt aftryk af den vulkanske jord omkring Monte Vulture.\u003c\/p\u003e","brand":"Grifalco","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":53581304824154,"sku":"2690","price":110.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0890\/9248\/9562\/files\/grifalco-gricos-aglianico-del-vulture-doc-2023_ba33415f-7cf4-4053-a57c-a508ee245e1e.webp?v=1770970918"},{"product_id":"grifalco-daginestra-aglianico-del-vulture-superiore-docg-2021","title":"Grifalco Daginestra Aglianico del Vulture Superiore DOCG 2021","description":"\u003cp\u003eEnkeltmarksvin fra Ginestra i 580 meters højde på skråningerne af Monte Vulture.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDen vilde gyvel plante - ginestra - vokser naturligt i området og er en del af det rå og vulkanske landskab, der omgiver marken. Det er en vin med tydelig forankring i sit sted.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDe 60-70 år gamle vinstokke står tæt plantet på jord præget af vulkansk aske med indslag af kalk og ler. Kombinationen af højde, gamle stokke og mineralrig undergrund giver en vin med markant struktur og kølig præcision.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eI glasset fremstår vinen dyb og tæt rubinrød. Duften er intens med mørke kirsebær, sorte blommer og tørrede urter, efterfulgt af tobak, krydderier og en markant, næsten grafitagtig mineralitet.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eSmagen er lækker koncentreret og fast med moden, men tydelig tanninstruktur og en rank syre, der giver længde og balance. Den lange maceration og lagring i slavonsk eg tilfører dybde uden at overdøve druens naturlige udtryk.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDen kan nydes ung med god iltning, men har et betydeligt lagringspotentiale.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eVinen er lavet på 100 % økologisk certificeret aglianico fra stokke plantet med 8.000 planter pr. hektar og opbundet i guyot. Høsten foregår manuelt med streng selektion i marken og yderligere sortering i kælderen.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eEfter blid afstilkning gærer mosten i 5.500 liters slavonske egetræskar ved temperaturer under 28 grader. Macerationen varer mere end 60 dage, hvor også den malolaktiske gæring finder sted. Herefter lagrer vinen 12-18 måneder i slavonsk eg og minimum 12 måneder på flaske før frigivelse.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eEn dyb og struktureret Aglianico del Vulture Superiore - med fast tannin, markant mineralitet og et klart aftryk af enkeltmarken i Ginestra.\u003c\/p\u003e","brand":"Grifalco","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":53581522075994,"sku":"2691","price":200.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0890\/9248\/9562\/files\/grifalco-daginestra-aglianico-del-vulture-superiore-docg-2021_d82784a5-ed1a-4328-92f5-b2580ea7595b.webp?v=1770973617"},{"product_id":"grifalco-damaschito-aglianico-del-vulture-superiore-docg-2021","title":"Grifalco Damaschito Aglianico del Vulture Superiore DOCG 2021","description":"\u003cp\u003eEnkeltmarksvin fra Maschito i 580 meters højde på skråningerne af Monte Vulture. Her er jorden markant rød og rig på jern og mangan - et tydeligt aftryk af den vulkanske undergrund, som giver vinene både dybde og struktur.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDe 60-70 år gamle vinstokke står tæt plantet med 8.000 planter pr. hektar og giver et naturligt lavt udbytte. Den sandede og mineralrige jord bidrager til vinens koncentration og dens karakteristiske, mørke mineralitet.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eI glasset fremstår vinen dyb og intens rubinrød. Duften byder på sorte kirsebær, mørk blomme og tørrede urter, efterfulgt af tobak, krydderier og en let jernholdig tone.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eSmagen er fyldig og struktureret med moden, dog markant tannin og en fast kerne af mørk frugt. Syren er klar og giver længde og balance, mens afslutningen er vedvarende og mineralsk.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDet er en vin til retter med dybde og kraft - braiseret oksekød, vildt, lam eller simreretter med koncentreret sauce. Den kræver gerne lidt ilt i sin ungdom og har et betydeligt lagringspotentiale.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eVinen er lavet på 100 % økologisk certificeret aglianico fra gamle stokke opbundet i guyot. Høsten foregår manuelt med streng selektion i marken og yderligere sortering i kælderen for at sikre optimal fenolisk modenhed.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eEfter blid afstilkning gærer mosten i 5.500 liters slavonske egetræskar ved temperaturer under 28 grader. Macerationen varer mere end 60 dage, hvor også den malolaktiske gæring finder sted. Herefter lagrer vinen 12–18 måneder i slavonsk eg og minimum 12 måneder på flaske før frigivelse.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eEn dyb og struktureret Aglianico del Vulture Superiore med tydeligt aftryk af den jernrige jord i Maschito - kraftfuld, præcis og med lang udvikling foran sig.\u003c\/p\u003e","brand":"Grifalco","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":53581541474650,"sku":"2692","price":200.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0890\/9248\/9562\/files\/grifalco-damaschito-aglianico-del-vulture-superiore-docg-2021_5277499a-0b6a-4bf2-b731-964819392f36.webp?v=1770973903"}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0890\/9248\/9562\/collections\/Grifalco_logo.webp?v=1770969168","url":"https:\/\/rendalen.shop\/collections\/grifalco.oembed","provider":"Copenhagen Wine","version":"1.0","type":"link"}